Vi er på vej igen, vi skal til Spanien nærmere betegnet Camping La Aldea en tur på 210 km. Vi nyder turen og landskaberne på vores vej.
Det skal efter sigende ligne en gammel cowboy by. Det gjorde det bestemt også. Her er ingen fortov kun sand i gader og stræder. Det var en helt igennem fantastisk oplevelse med Heste, barer i gammel stil, en atmosfære ud over det sædvanlige, selv butikkerne som rummede både tøj og hyggeting , vi følte os helt hensat til tiden for længe siden.
Broen som vi køre over ligger mellem Portugal og Spanien.
Vi passerer en anden mindre bro.
Temmelig lavvandet.
Vi er kørt ind i Spanien, kort efter ser vi skiltet mod El Rocio.
Vi kom ad bagvejen ind til byen El Roci0, her ser fantastisk ud.
Vi er næsten fremme.
Jamen se lige hvad vi kører forbi, det ser så hyggeligt ud. Ja sand ingen asfalt.
Så er vi fremme, det er blevet sidst på eftermiddagen vi skal lige tjekkes ind.
Har fået en god plads, det var bare at køre lidt til højre for at bakke ind på plads, Peter skriver lige til pigerne der hjemme, så de ved at vi er fremme i god behold.
Som det kan ses hygge og afslapning resten af dagen.
Vi er kørt ind til El Rocio skal da lige se på lidt af byen, så følgende billeder er fra byen.
Ja de har haft lidt regn. eller retter en del som man kan se.
Så hyggeligt, vi føler os hensat til en svunden tid.
Jeg skulle jo udforske butikken, ikke en man ser så ofte kun her i El Rocio.
Smukt ik.
De fleste mennesker kommer omkring på hesteryg. Mens vi var i byen fejrede indbyggerne en af mange jomfruer, her fejres de forskellige religioner i fred og fordragelighed.
Læg mærke til at hestene kan stå her og vente på deres ejermand, mens de evt er på en af utallige barer.
Bilen er sat Peter og jer er på vej rundt og opleve stemningen.
Sand og atter sand.
Ja her var rigtig mange mennesker.
Hestevogn.
Vi på vej tilbage til campingpladsen, men skal lige se lidt mere af byen.
Vi er kørt ned til stranden få kilometer væk, her er lidt diset men smukt.
Vi oplevede noget sjovt på tilbagevejen, disse drenge havde en konkurrence om hvem der kunne slå den største kolbøtte i sandet, til ære for pigerne som stod nede på fortovet.
Så er vi på vej hjem igen.
Smuk ik.