Startside

Det har igennem flere år, været vores drøm at overvintre i Portugal og har søgt inspiration via internettet. Især skytternes hjemmeside og deres ture til Portugal har været en kæmpe hjælp til planlægningen, af vores første vintertur. Da vi begge er stoppet på arbejdsmarkedet, blev det endelig vores tur til at prøve og overvintre sydpå. Vi vinkede farvel til familien i starten af november 2017 og satte kursen mod syd.

Det var lidt vemodigt, da vi regnede med at være væk i 4-5 måneder men samtidig var vi utroligt spændte og klar til nye oplevelser. Vores mellemste datter ville gerne holde jul med os, så vi aftalte julen ville blive holdt i Lissabon. Det var også den eneste tidsplan vi havde og ellers ville vi bare tage dagene som de ville komme.

Heldigt for os, havde skytterne også bestemt sig for endnu en tur til Portugal. Så undervejs mailede vi sammen og aftalte at mødes i Algarve efter julen. Aldrig har vi haft bedre rejseguider og vi nyd at de gav sig tid til, at vise os omkring og især steder, som vi nok ikke selv ville have fundet.

Vi håber vores hjemmeside eventuelt kan give inspiration til andre, som også gerne vil besøge Portugal. Det er et af de skønneste lande, vi nogensinde har besøgt. Her er så pænt og rent overalt, ikke mindst portugisernes gæstfrihed er utrolig. 

Til alle jer der ligesom os ikke taler portugisisk, kan vi fortælle at alle taler engelsk selv gammelfar som sidder på caféen.

Vores træk, som vi tog turen med.